Ja folkens. Titlen på dette indlæg siger det hele.
Jeg var nemlig inde at se Frankenstein Genskabt i det Nye Skuespillerhus i går aftes, og det var det mest fantastiske jeg nogensinde havde set!! Både skuespil og musik var fantastisk.Det at de formåede at modernisere en 200 år gammel historie, der i forvejen var genial, til at være endnu mere fantastisk, er for mig helt utroligt. Også selvom det foregik lige for øjnene af mig!
Gennem hele stykket blev jeg overrasket gang på gang. Både over de fantastiske (Og nok også dyre) rekvisitter der blev brugt, og over scenografien i det hele taget. Men også over hvor hurtigt historien vendte til noget helt andet end man havde forventet. Vi kender vel alle den irriterende følelse af at man bare ved hvad der skal ske når man sidder og ser en film eller lignende. Men i dette tilfælde vidste man aldrig rigtigt hvor man stod, hvilket bare gjorde stykket mere fantastik, da det jo en del handler om at man ikke altid kan styre ens liv i den retning man vil. Der sker altid noget uventet, og man må bare ride med på bølgen i det store hav vi kalder livet.
Alt i alt var det som sagt et fantastisk stykke, som bare må ses! Det sætter virkelig tanker i gang!
Jeg vil da også lige nævne at Johan Olsen, klarede sig super godt i rollen som "djævelen" og hans fantastisk rustne stemme, til de ret arrige sange (med ret speciel tekst) gik lige i hjertet, for ikke at sige hovedet på en.
(Kunne ikke sove fordi jeg havde sangene på hjernen ^^'')
Jeg sad bare og håbede på at nogle af numrene ville komme på en cd!!
Dog skal jeg lige foruden alt rosen sige til sarte sjæle, der overvejer at se frankenstein genskabt, at i skal være parate på at der vil være en del om død og selvmord. Dog er der også en del humor til at løsne den ellers lidt til tider dystre stemning lidt op.
1 kommentar:
Tak, sømand. Du kan da høre musikken her: https://soundcloud.com/kenneth-thordal/sets/frankenstein-genskabt
Send en kommentar