Viser opslag med etiketten det kongelige teater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten det kongelige teater. Vis alle opslag

onsdag den 30. januar 2013

Frankenstein Genskabt! HELT FÆNOMENALT!!!



Ja folkens. Titlen på dette indlæg siger det hele.

Jeg var nemlig inde at se Frankenstein Genskabt i det Nye Skuespillerhus i går aftes, og det var det mest fantastiske jeg nogensinde havde set!! Både skuespil og musik var fantastisk.Det at de formåede at modernisere en 200 år gammel historie, der i forvejen var genial, til at være endnu mere fantastisk, er for mig helt utroligt. Også selvom det foregik lige for øjnene af mig!

Gennem hele stykket blev jeg overrasket gang på gang. Både over de fantastiske (Og nok også dyre) rekvisitter der blev brugt, og over scenografien i det hele taget. Men også over hvor hurtigt historien vendte til noget helt andet end man havde forventet. Vi kender vel alle den irriterende følelse af at man bare ved hvad der skal ske når man sidder og ser en film eller lignende. Men i dette tilfælde vidste man aldrig rigtigt hvor man stod, hvilket bare gjorde stykket mere fantastik, da det jo en del handler om at man ikke altid kan styre ens liv i den retning man vil. Der sker altid noget uventet, og man må bare ride med på bølgen i det store hav vi kalder livet.

Alt i alt var det som sagt et fantastisk stykke, som bare må ses! Det sætter virkelig tanker i gang!

Jeg vil da også lige nævne at Johan Olsen, klarede sig super godt i rollen som "djævelen" og hans fantastisk rustne stemme, til de ret arrige sange (med ret speciel tekst) gik lige i hjertet, for ikke at sige hovedet på en.
(Kunne ikke sove fordi jeg havde sangene på hjernen ^^'')
Jeg sad bare og håbede på at nogle af numrene ville komme på en cd!!


Dog skal jeg lige foruden alt rosen sige til sarte sjæle, der overvejer at se frankenstein genskabt, at i skal være parate på at der vil være en del om død og selvmord. Dog er der også en del humor til at løsne den ellers lidt til tider dystre stemning lidt op.

torsdag den 31. marts 2011

Wow, jeg siger jer WOW

Jeg var inde og se My Fair Lady i går. (30/3-2011)

Og hold da op for en oplevelse.


My Fair Lady er historien om en blomsterpige, der ikke ligefrem taler et særlig pænt sporg, og som i den grad heller ikke opfører sig som en dame. Hun møder så Professor Higgins, som laver et væddemål med sin nye ven Oberst Pickering, om at han kan få blomsterpigen til at tale og opføre sig som om hun var en rigtig dame, og endda tage hende med til et bal, hvor ingen vil have nogen anelse om hvem hun i virkeligheden er, nemlig en blomsterpige samlet op fra rendestenen.


Stykket har nogle utrolig sjove scener, og især visse sætninger fra blomsterpigen, Eliza Doolittle, er utrolig morsomme med hendes nymoderne talemåder og accent.


Alle på scenen spillede ufattelig godt, man levede sig helt ind i historien og sangene, hvilke også var utrolig interessante at høre på og se koreografien til, især visse sange fra Professor Higgins syntes jeg var meget interessante, dog måske lidt selvglade, egoistiske og mansjovinistiske, hvilket bare gør dem endnu sjovere.


Jeg vil i hvert fald sige at dette stykke ikke kunne gøres meget bedre på film, men jeg ville med glæde købe den hvis de lavede en film, optaget direkte fra Det Kongelige Teater.



Og så en ting der især fik mig i hopla over stykket var at hvis jeg lige kikkede en ekstra gang på Professor Higgins og Oberst Pickering, kunne jeg hurtigt se en sammenligning med mine to ynglings figurer, nemlig Sherlock Holmes og Doctor Watson, især Professor Higgins gjorde sin entre som en anden Sherlock ved at gætte hvor folk kom fra i verdenen.

(måske er det bare mig, men hva pokker ^^ )



My Fair Lady får 5 sakura blomster. (tja, hvorfor ikke sakura blomster i stedet for stjerner eller hjerter? 5 er forresten det højeste)